Stenbukken

Stenbukken er født mellem 22. december og 20. januar

Stenbukker vil noget med sit liv. Her er ambitioner kombineret med en jagt på meningen med livet.

Og der er behov for succes på alle parametre. Du søger toppen hvad enten det gælder økonomi og status, autoritet og noget man ikke altid selv er klar over – i kærlighed.

Med kardinaltegn rodfæstet i jordtegn er du præget af initiativ og en sjælden praktisk tilgang at du ofte søger hen i lederskab og efter magt. Er der noget der skal gøres sætter du retningen.

Den positive side af Stenbukken

Du har høje mål og hopper stilsikkert fra sted til sted – altid op ad – højere og sikrere mod målet. Du styrer mod tinderne med sigte på stjernerne. Er der en top skal den erobres.

Du er ikke til at flytte bjerge, for du har fødderne på jorden. Et bjerg skal heller ikke flyttes, det skal bestiges.

Med Saturn i en helt central rolle for Stenbukken er fokus på værdien af tid. Du ved intuitivt at der ikke er nok af den – derfor er du en omhyggelig organisator og planlægger.

Du ser ikke bare fremad, det er planlægning på den lange bane. Med målet for øje måler du data, tager tilløb og springer – men aldrig uovervejet. Først når alle data er i hus er du klar til at tage det første skridt – og du stopper ikke før du endelig har fuldført. Dermed har du også en stor tålmodighed, for der er altid en udfordring eller en forhindring i vejen. Men du er med din jordbundethed en tålmodig sjæl der hellere end gerne modstår fristelser. Du er determineret og praktisk og kan sagtens vente en ekstra dag, hvis det indebærer at du opnår succes. Du er ikke interesseret i at diskutere og drømme, for det er resultaterne der tæller. Dit fokus og din evne til at forstå verden er noget som folk misunder dig. Som en god ven er rar at have tæt på, for når du lover noget så har man tillid til at du holder det. Og skal en opgave laves, så stopper du først når den er løst – og altid efter bedste evne. Økonomisk klarer du dig selv for små midler, for du er fornuftig og er til de sikre investeringer både når det gælder penge og ikke mindst parforhold.

Den anden side af Stenbukken

Hvis det hænder du trods stor planlægning kommer på usikker grund, kan du godt blive stresset og kort for hovedet. Med et – for nogen – overdrevent fokus på detaljen kan selv en tur på indkøb blive lidt for godt planlagt. Og du har sjældent tillid til at nogen kan holde styr på deres opgaver og ansvarsområder så godt som dig. At have en plan A og en plan B er altid en god leveregel, men at have en plan C og D, med en E og F lurende i baghovedet kan være en kende trættende.

Men det er heller ikke sjovt for dig selv, for det kræver energi, at bare skulle have styr på alle detaljer i et uforudsigeligt liv. Det kan begrænse dig meget at alt skal være planlagt og styr på i god tid. Det tager spontaniteten ud af livet, der nogle gange bare skal opleves. Din evige udfordring er at leve i nuet. Være dig selv og give slip på trangen til at styre.

Du kan godt blive oplevet som en der blander sig meget – ikke fordi det er dit ønske at styre, men snarere fordi det giver dig fornemmelsen af kontrol. Når dit budskab ikke lander i god jord kan du blive reserveret. Så det kræver kendskab til dig for at se at det kun er overfladen – og at der indeni er et hav af følelser. Du lukker dem bare ikke op på overfladen og derfor kan du sagtens komme til at virke distancerende og kold. Denne misforståelse er du ofte ude for. Derfor tester du nogen gange folk ved at give dem en lille smule af dig selv og ser hvad de gør med det. Hvis du møder en som kan skralde sig gennem alle dine lag kommer de til kernen af din personlighed der giver en ubetinget kærlighed og støtte. I vil begge have en særdeles stor tålmodighed. For det vil kræve tålmodighed at nå helt ind til dig – og belønningen er stor.

Du sætter pris på ligefremhed og ærlighed og de simple ting i livet.

Læs dagens horoskop for Stenbukken

Horoskoperne.dk - Gratis Horoskop